tirsdag den 7. maj 2013

8 dage efter

Så er det tirsdagen efter den tirsdag hvor jeg fik sat elektroderne ind i hjernen. Idag skete der en væsentlig ting: Jeg fik min fjerrnbetjening!
Den famøse fjernbetjening
Og jeg fik et ID-kort jeg skal vise i lufthavne så jeg slipper for at gå gennem metaldetektorer igen. Men fjernstyringen er ret smart - jeg er faktisk selv i stand til at programmere Medtronic kontrolenheden så jeg - efter aftale med hospitalet - kan skrue op og ned for strømmen i hjernecentrene og derfor ikke behøver at tage til Bispebjerg Hospital her gang der skal ske noget. Jeg er p.t. oppe på 2,5 Volt i højre center og 1,6 Volt i venstre side, og det går fint.

Jeg får fjernet syningerne oven i hovedet igen i morgen. Ikke mere Frankensteins Monster, eller det bliver i hvert fald bedre camoufleret under håret. :-)
Før stingene tages ud af hovedet
Jeg har også nogle hambre syninger på brystkassen, men de kommer først ud fredag, deres job er ikke helt opfyldt endnu. De bærer på mere vægt og har brug for at vokse virkelig godt sammen. De er så også skyld i at jeg nu får penicellin for at sikre at en eventuel infektion ikke får mulighed for at sprede sig op ad ledningerne til elektroderne i hjernen hvis det er sådan en man kan se i mine blodprøver, men der tages ingen chancer, al modstand er nytteløs!

1 kommentar:

knudsteffen sagde ...

fortsat god fremgang
kh Knud Steffen